Om Keymate

Keymate blev etableret i 2002 med det formål at servicere byggebranchen med dygtige håndværkere. Keymate fik hurtigt fodfæste i en hastigt voksende branche og har siden udviklet sig til en anerkendt og velkonsolideret virksomhed. Både i 2008 og 2009 fik Keymate Børsens udmærkelse i form af Gazelleprisen. Desuden har Keymate trods afmatning og nedgang i byggebranchen opnået en Triple A kåring i 2009 samt Dobbelt A kåring i 2012.

Bag Keymate står indehaver Kim Tapdrup, rekrutterings- og kundekonsulent Benny Hermansen, som begge har en faglig uddannelse som elektrikere bag sig, og Anne-Mette, som står for administrationen. Det betyder, at vi selv kender til det arbejde, som skal udføres, samtidig med at vi har mange års erfaring i at rådgive diverse virksomheder om behovet for ekstra medarbejdere ved bygge- og renoveringsopgaver indenfor en bred vifte af projekter, og vi bestræber os på at blive el-branchens foretrukne samarbejdspartner.

Det er vigtigt for Keymate at kunne stå inde for vores medarbejdere. Vi kender deres faglige kompetencer og menneskelige egenskaber, og vi følger løbende op på vores kunder, samt kommer ud på pladserne hvor vores medarbejdere går. På pladserne sørger vi for, at samspillet mellem vores medarbejdere og kundens folk på pladsen er optimal, og at vores medarbejdere ikke mangler noget for at kunne udføre opgaven korrekt.

Keymate servicerer både den lille installatør samt de største i branchen med den samme gode service og kvalitet.

Hos Keymate indlejer du medarbejdere med komplet håndværktøj og el-værktøj, samt arbejdstøj og sikkerhedsudstyr. Vi har overenskomst med Dansk El Forbund, hvilket kort sagt betyder: Ordnede forhold der sikrer, at du kan koncentrere dig om at få projektet færdigt.

Keymate beskæftiger elektrikere, teknikere og fiberfolk, men vi kan også levere arbejdsmænd til forefaldende arbejde.

Som virksomhed tror vi på, at man bærer et socialt ansvar. Det indebærer, at vi som virksomhed har en lang række stærke værdier, vi ikke giver køb på. Det kommer bl.a. til udtryk i vores aktive støtte af Børnecancerfonden, Børns Vilkår samt sportsudøvere.